Japansk lifting – Det naturlige ansigtsløft
Japansk lifting er for dig som ønsker at passe på dit ydre bedst muligt. Du vil gerne se sund, frisk og yngre ud.
Japansk lifting afhjælper helt naturligt både ansigtets ydre tegn på ældning, rynker, poser under øjnene, hævelser mm. med fantastisk og hurtigt resultat. Samtidig regulerer behandlingen kroppens fysiske funktioner og følelsesmæssige tilstande ved at balancere organerne og udrense.
Behandlingen er udsprunget af ansigtszoneterapi v/Lone Sørensen. Behandlingen er en blanding af dybe massageteknikker, akupressur og lymfedrænage. Teknikkerne til sammen har en løftende effekt, og der arbejdes via nervesystemet, muskulært og i hudlagene.
Japansk lifting er en helt naturlig måde at holde sit ydre smukt og sundt på. Det er et langsigtet alternativ til botox og filler. Istedet for at lamme musklen og gøre den slap med tiden, som man gør med botox, så opstrammer man ansigtsmusklerne med japansk lifting, så de tones og holdes spændstige. Derved bliver ansigtet ikke slapt og rynket. Det er rent fitness for ansigtet. Ved et behandlingsforløb indgår også Gua sha og cupping før japansk lifting som et effektivt supplement.
Da der er forbedret resultat ved første behandling kommer mange og får en behandling op til en vigtig begivenhed. Ansigtet får en smuk glød og væsken drænes.
Teknikkerne der anvendes:
- Virker på det dybe væv
- Styrker ansigtsmusklerne
- Forbedrer blodcirkulationen
- Understøtter udskillelse af toksiner
- Regenererer og ilter væv
- Stimulerer produktionen af kollagen og elastin
- Accelererer cellefornyelsen
- Formindsker rynker og slap hud og poser under øjnene
- Reducerer alderspletter
- Afhjælper muskelspændinger både i ansigt og på hals
- Reducerer tegn på stress
- Øger hudens spændstighed
- Afhjælper spændingshovedpine
- Afhjælper kæbespændinger
LUKSUS behandlingen består af:
- Huden afrenses
- Maske af mineraler detoxer og dybderenser huden
- Gua sha og cupping
- Stimulering af akupunkturpunkter
- Ansigtszoneterapi
- Ansigtsmassage
- Muskelstimulering
- Lymfedrænage
- Kølige kugler af himalayasalt
- Fugtighedscreme
Under behandlingen benytter jeg hybenkærne olie som har en regenerende virkning på cellevæv.
Alle produkter der bruges i behandlingen er 100 % naturlige.
Hvor mange behandlinger der skal til:
Behandlingen er særdeles effektiv. For et blivende resultat kræver det omkring 10 behandlinger, som helst skal ligge indenfor en måneds tid. Dvs. 2-3 gange om ugen, hvis der er dybe rynker og slap hud. Behandlingen kan holdes ved lige i op til to år, med en opfølgende behandling ca. hver 6-8 uger.
På yngre personer som har en glat hud er behandlingen forebyggende på rynker slappe muskler, hud og spændinger.
Behandlingen ‘Japansk Lifting’ er desværre forsøgt kopieret mange gange, og for at sikre et tilfredsstillende resultat, er det vigtigt at sikre sig, at behandleren er uddannet hos en Certificeret underviser fra Det Internationale Institut Lone Sorensen. Se efter det originale logo.


Efter 1 behandling japansk lifting
