
Husrens er for dig som har en oplevelse af, at der er åndelig aktivitet i dit hjem eller at du føler dig overvåget. Det kan også være at boligen føles tung og drænende at være i.
Det er meget forskelligt hvordan vi oplever at have en ånd tæt på os. Det kommer an på vores sensitivitet og udfordringer i livet. Jeg vil her komme med nogle typiske tegn.
Hvordan kan det opleves at have besøg af en ånd
- At du føler pludselige ændringer hos dig selv eller andre i huset
- At du kan høre fysiske lyde
- At dyrene reagerer på noget du ikke kan forklare (Dyr og børn er mere følsomme overfor åndelig aktivitet)
- At du føler dig overvåget
- At tingene bliver rykket rundt
- At du er svimmel og tung i hovedet uden grund
Hvad indebærer en husrens
Der er altid en grund til, at der er ånder i boligen. Der vil altså være en affinitet til en af beboerne. Dette vil jeg undersøge og fortælle hvad jeg oplever. Personen vil få at vide hvis der områder som skal løses eller have styrket for ikke at tiltrække ånder.
Derefter renser jeg huset og alle dets beboer. Hvis ikke alle beboer er tilstede fjern-renser jeg dem.
Hele forløbet vil tage et par timer alt efter boligens størrelse og hvilken ånd vi har med at gøre.
Efter en uges tid kontakter jeg dig på mail/telefon for at høre om der er faldet helt ro på, og hvordan boligen føles at være i.
I få tilfælde kan åndens energi stadig være til stede, og jeg vil i disse tilfælde komme ud og rense færdigt uden yderligere betaling.
